hjem konference video vision

Vigtigste udstyr

Mikser

Køb en mikser der passer til dit behov. Men hvad er behovet? Ja, det er meget forskelligt fra kirke til kirke, men lagt de fleste steder vil en 20 kanals mikser være nok.

En mikser kan være med eller uden forstærker. Hvis man køber med forstærker, så slipper man for at købe højtalere med forstærker i højtaleren, eller en ekstern forstærker.

Jeg vil anbefale at købe en mikser uden forstærker, da de er billigere i indkøb, lettere at slæbe rundt på og når man så køber højtalere med forstærkeren indbygget, ja så ved man at det passer sammen proportionelt.

Vigtigt at mikseren har følgende:

  • 2 monitor kanaler
  • Indbygget klang.
  • Indbygget med minimum 7-9 bånds master EQ.
  • Phantom power.
  • Sweep på mellemtone EQ, så man kan vælge hvilken frekvens der skrues op og ned for.
  • Lowcut. Sådan man kan fjerne frekvenser under 80 kHz.

Andre ting der kan anbefales:

  • Compressor i mikseren, derved er det lettere at få sangen tydligere frem i lydbilledet.
  • Subgrupper, så man kan sende bandet igennem en subgruppe og kor og solist gennem en anden subgruppe.
  • Mulighed for at koble en lampe til, så man kan se når det er mørkt.
  • Lys i muteknapperne, så det er let at se når en kanal er mutet.

Mulitkabel

Det er ok at købe en af de billigere multikabler, da kvalitets kabler er alt for dyre. Videre så skulle de holde ok til at bruge i kirken. Man kan med fordel købe multikabel som er på en trommel, så den er let at rulle ind og ud.

Det bedste vil være hvis man i kirken har mulighed for installere multikablet fast i kirken, så det bare lige er hurtigt at koble mikseren og musikinstrumenter til.

Der skal være 20 linier frem og minimum 4 retur.

Linedrivers

Det er vigtigt at få lyden fra guitar, bas og klaver igennem linedriver, da den forstærker signalet ned til mikseren. Videre så undgår man støj. Her er det fint at købe LD linedrivers.

Mikrofoner

Shure SM58 er en fin solistmikrofon til sangerne.

Shure SM57 mikrofon til guitarforstærkeren.

Trommerne kan fint nøjes med to overheadmikrofoner og en stortromme mikrofon.

Fronthøjtalere

Det er meget vigtigt at fronthøjtalerne er gode. Her er markedet meget stort og det kan være svært at vælge. Husk at de skal være aktive, hvis du har købt en passiv mikser og du ikke har en forstærker. Normalt vil man kunne købe fine højtalere for 5.000 - 6.000 kr. pr. stk.

Monitor

Man kan vælge at købe små monitor der står på stativ, som er tæt på musikerene. De er lette at sætte op og ikke så tunge at slæbe rundt på.

En anden mulighed er aktive monitorkasser. Køb hellere 3, istedet for 5 monitor og så nogle der er det bedre.

Diverser kabler

Køb kabler med velcro bånd på, så er det lettere at holde orden.

Følgende kabler vil være nødvendigt:

15 XLR og 10 jack kabler vil dække de fleste behov.

Til monitor og højtalere vil jeg anbefale at købe kabler hvor strøm og XLR sidder i samme kabel. Herved er det lettere at sætte op.

 

Husk at købe strømkabler der er med jord. Der vil oftest være tysk jord på det gear du køber, men så tag i Harald Nyborg og skift dem ud til dansk jord. Når du er derude kan du også købe strømkabler.

Håber det gav et lille overblik

 

Peter S. Ringgaard

Aaron Keyes på WorshipToday i Danmark #1

Anbefalere af WorshipToday:

Tak til vores sponsorer: