Der var engang, hvor jeg spillede til lovsang, og jeg følte, jeg bare sad og trykkede på tangenterne, men var låst fast i det, jeg spillede. Der var på en måde ikke noget liv i det. Imens jeg spillede, bad jeg til Gud om, at han måtte løsne op og, at han måtte bruge mig som et redskab til at fremme lovsangen, da jeg følte, at det, som jeg gjorde, var i egen kraft, og der havde jeg ikke noget at give. Pludselig skete der noget. I sidste del af sangen følte jeg, at det, jeg spillede, kom ud og gjorde en forskel, og det fortsatte til resten af lovsangsafdelingen.
Det var en rigtig god oplevelse og dejligt, at Gud på en sådan konkret måde greb ind og brugte mig i tjenesten. Prøv det næste gang, du spiller og føler, at alt, du gør, er i egen kraft, og at du på den måde ikke bidrager til lovsangen på den rigtige måde.
Peter S. Ringgaard
