hjem konference video vision

WT, også for præster

søndag den 20. maj 2012

Uffe Kronborg er præst i Ansgarskirken i Aalborg. Han glæder sig til konferencen, specielt det at dele udfordringer, glæder og sorger med andre præster der står i samme i situation.

”Jeg hilser nyskabelsen med et præsteforum meget velkommen på WT. Sparring eller gensidig coaching er vigtigt for at øge kompetencen. Som præst eller menighedsleder kan man nogle gange stå lidt for isoleret som personen, der skal garantere for det åndelige indhold og niveau i lovsangen. Derfor vigtigt at skabe et sådant forum for gensidig inspiration og at dele udfordringer, glæder og sorger. Jeg oplever også, at lovsangen har både en musikalsk, teologisk, teknisk og ledelsesmæssig vinkel, og det er afgørende at alle kompetencer arbejder i samme retning. Derfor også vigtigt, at vi som præster og menighedsledere kender til de forskellige vinkler, sådan at vi ikke som hyrder bare ”svæver over vandene”, men tænker os selv, som del af et team. En del af legemet. At vi kender vores eget ansvar, men også anerkender og fremelsker arbejdet med de andre kompetencer. For det er jo det, som menighedens fælles lovsang handler om: At den peger i samme retning på Jesus Kristus, at Gud får ære – sådan at Kristi legeme bygges op!  Jeg håber, at præsteforum og WT kan være en del af denne byggeproces”. 

 

Uffe Kronborg

Sognepræst i Ansgars Kirken, Aalborg

Aaron Keyes fortæller om lovsang på WorshipToday 2011

Anbefalere af WorshipToday:

Tak til vores sponsorer: